Ikira

Iki – Ka Limbo’s Ikira – født d. 25/10-03. Efter Von Pedersens Just Be My Madonna og Ka Limbo’s Enjoy My Self (Marco).
20256/2003.

Familiens nye “lillesøster” – en rigtig dejlig frækkert – har invaderet Banehaven. Intet kan kyse hende, hun udforsker med stor selvtillid alt nyt og har en utrolig energi. Gad vide om hun bliver Dansk Lydighedschampion som sin far – vi tvivler!!

Med alderen er Iki dog blevet til en dejlig berner med et rigtigt godt temperament. Hun elsker opmærksomhed og har fået kælenavnet ”Klister”, fordi hun meget gerne vil være i ”tæt” kontakt med alle – både mennesker og hunde. Natten tilbringer hun og Ozzy på hver sin side af dobbeltsengen!

Om dagen har hun helst villet med ”far” på arbejde/ligge i bilen, bade i Vesterhavet eller lege ”udkigspost” i klitterne ved sommerhuset. Nu hvor “far” er gået på pension elsker hun deres mange lange traveture og er i rigtig god kondition.

Iki er en sund og robust berner med A,A i hofter, 0,0 i albuer og p.t. et HD indeks på 123,19, gamle beregning, og hun er avlsgodkendt i DKK og DBSK.

Iki har fået 23 hvalpe – 3 kuld.

Iki blev nr. 9 på DBSK’s hitliste “Årets avlstæver 2008″.

Iki blev nr. 3 på DBSK’s hitliste “Årets avlstæver 2010″.

Iki har i flere år ikke været ret meget udstillet, men sørme om ikke den “gamle kone” fik excellent, blev 2. vinder med CK i Åbenklasse til Skuet i Vejen 2011 og i BIK (Bedst i Køn af 21 tæver) blev hun 2. vinder. Hendes smukke datter Filua blev kun 4. vinder i BIK.

Sidst på sommeren 2011 har vi desværre måttet sige farvel til vores dejlige og trofaste Iki. Vi var næsten klar til at fejre hendes 8 års fødselsdag, da hun fik en mavedrejning. Dyrlægen vurderede, at der var dårlige odds for Iki, og i fællesskab traf vi den svære beslutning, at lade hende få fred. Heldigvis lever hun videre ignnem de mange dejlige hvalpe, hun har beriget os med.

 

Billeder af Ikira

Ikira
 – Iki's flotte roset.
– Iki’s flotte roset.
 – Vores Iki - Ka Limbo's Ikira - blev kåret som 3. bedste avlstæve i 2010
– Vores Iki – Ka Limbo’s Ikira – blev kåret som 3. bedste avlstæve i 2010
 –
 –
 –
 –
 –
 –
 –
 –
 –
 –
 –
 – Helt vildt - gamle Iki blev 2. vinder i Vejen i Åbenklasse
– Helt vildt – gamle Iki blev 2. vinder i Vejen i Åbenklasse
 – Iki og Kesse til skuet i Vejen - den gamle tøs gjorde det så flot
– Iki og Kesse til skuet i Vejen – den gamle tøs gjorde det så flot

Sidste nye indlæg om Ikira